Foredrag

March-ordrer, depressioner, yoga og klimakatastrofer

Et inspirerende foredrag om livet på en lille ø, yoga, bæredygtighed, selvforsyning, klimaaktivisme og håb for fremtiden

Hvilken sammenhæng har yoga med klimakrisen?
Og hvordan kan depression føre til aktivisme og håb?
Er man ensom på en lille ø når vintermørket rammer?

Hør mere om et bæredygtigt lokalsamfund i dette foredrag af Kristine Jørgensen, forfatter til tre bøger om Ærø, yoga og aktivisme.

Kristine_Skytte_Glue-8732
Krone.jpg

Hvad kan vi egentlig gøre?
Hvilken betydning har den enkeltes tilværelse i det helt store perspektiv?

Alle frø spirer i mørke og ud af depression vokser – ja, hvad? En større følsomhed overfor verden, men også en større sårbarhed. Verdens tilstand kan være ubærlig og magtesløsheden stor. Rigtig mange mennesker er ramt af stress og depression og med verdens tilstand er det let at give op og melde sig ud.

I mit foredrag fortæller jeg om klima og kultur, litteratur og metoder til ligevægt, jeg inddrager erfaringer fra mine ophold i Frankrig og Syrien, mit møde med yogaen og mit mangeårige arbejde med flygtninge. Jeg samler det hele i en fortælling om vores samtid, der ikke bare bringer håb, men også inspirerer til handling.

Jeg ser yoga som en positiv kraft for social retfærdighed og et praktisk svar på klimakrisen. Jeg lægger sandheder frem, som vi helst vil være foruden, samtidig med at jeg giver et indblik i nogle af de initiativer, der rent faktisk er i gang og som bidrager positivt til at bremse klimakrisen.

”Vi skal finde det, der knuser vores hjerte. Vi skal ikke gå væk fra det, men iagttage, hvad der bekymrer os mest i verden. Ikke bare generelt, men i vores område, i vores by, i vores netværk. Og så skal vi gå ind i den dialog, i den oplevelse og bruge det vi har, til at gøre noget. Jo stærkere vi er, jo rigere, jo mere veluddannede, jo større er forpligtelsen til at hjælpe andre. Vi må ikke løbe væk fra de udfordringer, der er. Vi må se på, hvad der giver os håb, hvad vi ønsker at ændre, hvad der ville give os glæde. Og så skal vi fortsætte med at gøre noget!”
Fra Yoga med omtanke, 2021

Kristine Skytte er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, projektleder og forfatter og leder yogaskolen Ø-yoga.
Hun er forperson i Danmarks Naturfredningsforening på Ærø, skriver månedlige klummer for Fyns Amts Avis og passer sin vildtvoksende have lidt uden for Marstal.

Kristine har bevæget sig fra en krævende tilværelse med fysiske skader, stress og depression til et liv i større balance i pagt med naturen og i et stærkt lokalt fællesskab.

Krone.jpg

”Jeg kan ikke sætte mig og vente på, at de bæredygtige initiativer bliver gennemført (i 2050). Jeg kan ikke fortsætte (kvinde-)livet i en kultur og et arbejdsliv, der ødelægger mig. Jeg kan ikke bidrage til udnyttelse af afgrøder i tredjeverdens lande, til børnearbejde, udsultning og udpining. Jeg bliver nødt til at gøre noget.
Så til spørgsmålet: Hvordan kan jeg, ene kvinde, gøre noget? Hvordan kan du?
Svaret er: Du er ikke alene. Du er i et net af kvinder, et net af mennesker, der alle ønsker en bedre balance og en sundere klode.
Du kan! Sammen kan vi!
Fra Stå stærkt, vilde kvinde, 2022

Det siger andre:

“Kristine er en nærværende og autentisk fortæller, der deler ud af et ægte levet liv på en inderlig og inspirerende måde. I hendes foredrag fik jeg lidt af det vi ofte mangler i hverdagen; ro, dybde og indsigt i hvordan livet kan leves lettere, rigere og roligere - en ny måde at møde mit eget kaos.”
Marieke Philipa Sofia Bülow, designkonsulent og selvstændig

“Kristine er historiefortæller. Hun er også mange andre ting, men fortællingen er vævet igennem hendes væren og hendes verdener. Fortællingerne vi møder, er rørende, sjove, og nærværende. Det handler om menneskelivet - og Kristine fortæller med stor beskedenhed, og tilsyneladende simpelt og nede på jorden, om ting som både religion, litteratur og filosofi har leget med svarene på. Man forstår hvad hun siger, med hjertet, også selvom man er klar over at hovedet ikke fejler noget. Jeg følte mig grebet, underholdt og ægte inspireret af Kristines foredrag!"
Mai-Britt Rosendal, gymnasielærer

Smilendetwist.jpg

Re-examine all you have been told
in school or church or in any book,
Dismiss whatever insults your own soul;
And your very flesh shall be a great poem.

And have the richest fluency, not only in its words,
But in the silent lines of its lips and face,
And between the lashes of your eyes,
And in every motion and joint of your body.

Walt Whitman